BG Groups historie
BG Groups historie begyndte i 1924, da BG Burcharth blev grundlagt som en lokal leverandør af tekniske artikler. I takt med industrialiseringen udviklede virksomheden sig til en landsdækkende leverandør, og i 1970'erne blev den omdannet til et aktieselskab. Det lagde fundamentet for en markant vækst med salg af slanger, koblinger, pakninger og andre tekniske komponenter til den danske industri.
I 1986 blev BG Byggros etableret og har siden oplevet en kontinuerlig udvikling og vækst. Som følge af et naturligt produktoverlap og ønsket om at styrke markedspositionen fusionerede V. Burcharth & Søn A/S og BG Byggros den 1. januar 2008. Dermed blev virksomhederne samlet under Byggros Holding A/S – det, der i dag er BG Group.
Siden da er flere virksomheder, herunder Inja Miljøteknik, Millag og Biovarme, blevet en del af BG Group og har bidraget til koncernens fortsatte udvikling.
I dag har BG Group hovedkontor i Odense med 4.000 m² kontorfaciliteter og 12.000 m² lager. Koncernen beskæftiger omkring 90 medarbejdere, og hver dag forlader omkring 20 lastbiler virksomhedens lager med varer til kunder i Danmark og resten af verden.
Tryghed i samarbejdet
BG Groups brede vifte af salgsselskaber, viden og markedserfaring sikrer en bred synergi til dine projekter.
Bæredygtighedsrapport
Minimering af klimapåvirkning er en central del af vores strategi. Rapporten dokumenterer vores , indsatser, resultater og udvikling.
Et af BG Groups produkt- og løsningsshowrooms
Her viser vi 1:1 mock up's af nogle af de systemløsninger, som vi kontinuerligt udvikler og kvalitetssikrer i BG Innovation lab